2 opskrifter på druesaft – en varm og en kold

Saft, saft, saft – og så lidt sirup

At lave sin egen saft er ikke så svært. Det tager bare lidt tid. Til gengæld kan du spare penge og bruge naturen bæredygtigt. Og medmindre du sprøjter din egen frugt, så vil den være økologisk.

Her i weekeenden lavede jeg 2 forskellige typer druesaft – en krydret druesaft, der skal drikkes varmt, og en med lidt vanillesukker, der skal drikke koldt.

Druerne røg i gryden 1 dl. vand pr. kilo druer. Og så blev det sat til at koge på meget svag varme. Ganske langsomt. Jeg skruede lidt op til at starte med – blot en kort stund – for at få lidt gang i processen. Derefter skruede jeg ned igen. Normalt siger man, at druerne skal koge ca. 30 minutter, men jeg foretrækker at gøre det lidt langsommere. Når druerne er bristet(revnet), så lader du dem koge lidt længere, så du er sikker på, at de har afgivet al deres saft.

Så er det, du skal have fat i en saftpose. Sådan en kan du få hos en isenkræmmer sammen med et stativ, der kan sættes ovenpå en skål. Det er ret smart. Man kan også konstruere et stativ selv samt sy en saftpose af ostelærred eller blestof. Den skal kunne bære noget, men samtidig skal saften nemt kunne løbe igennem. Nogle bruger en si med en stofble over. Det kan fungere fint til mindre mængder

Grib en øse og begynd at si saften. Afhængigt af, hvor mange druer, du har plukket, kan det være praktisk at have flere store skåle parat, som du kan skifte imellem, når saften løber igennem.

Den siede saft skal måles, så du ved, hvor mange liter saft, du har. Lad saftposen med druer stå natten over, så du får det sidste saft ud af den – du kan med fordel presse på druerne med en kraftig grydeske, inden du går i seng.
Næste dag kan du prøve med skeen igen, eller du kan presse om posen med din hænder. Man bliver overrasket over, hvor meget saft, der stadig er tilbage i druerne. Af mine 10,5kg druer, kunne jeg presse 1,3 liter saft mere ud af druerne.

Nu skal saften koges og sødes. Hvor meget sukker, du skal brug,e afhænger af hvor modne dine druer er. Sukkerindholdet i blå druer er højere end i grønne druer, men det sikreste resultat får du ved at bruge dine smagsløg. Druesaft smager ofte lidt mere surt, når den er kold – særligt i eftersmagen. Så du skal ikke være for fedtet med sukkeret. Saft, der ikke smager godt, bliver ikke drukket – og så har det været spildt arbejde. Derudover, så konserverer sukkeret, så din saft holder længere.

krydret-druesaft

Etiketten på min krydrede druesaft

Camillas Krydrede druesaft:
Pr. liter saft skal du ca. bruge

100g sukker
2 stjerneanis
1 kanelstang(ca. 4cm lang)
6 nelliker
Tilføj sukkeret til saften og lade den koge op og skru ned igen til medium varme. Skum eventuelle urenheder væk.

Tilsæt stjerneanis, kanelstang og nelliker og skru ned på svag varme. Lad saften stå med krydderierne en times tid.

Skyl dine saftflasker med atamon eller alkohol, så der ikke dannes svampevækst i flaskerne. Tilsæt evt. lidt atamon til saften.

Kog saften op igen, så den er supervarm, når du hælder den på flasker – brug evt. en tragt og en lille si, så krydderierne ikke kommer med.

Saften skal drikkes varm – evt. tilsat lidt mere kogende vand, hvis man finder den for stærk.

Velegnet som alternativ til glögg. Det er mere en voksen smag end den almindelige druesaft, selvom nogle børn nok også vil kunne lide den.

 

druesaft

Etiketten på min almindelige druesaft

Camillas druesaft
Pr. liter saft skal du ca. bruge

100g sukker
1 tsk. vanillesukker

 

 

 

Tilføj sukkeret til saften og lade den koge op og skru ned igen til medium varme. Skum eventuelle urenheder væk.

Tilsæt vanillesukkeret – hvor meget afhænger af dine smagsløg. Du kan også anvende ægte vanillestang, men pas på at det ikke bliver for stærkt og gennemtrængende i smagen.

Skyl dine saftflasker med atamon eller alkohol, så der ikke dannes svampevækst i flaskerne. Tilsæt evt. lidt atamon til saften.

Kog saften op igen, så den er supervarm, når du hælder den på flasker.

Saften skal drikkes kold – evt. tilsat lidt mere vand, hvis man finder den for stærk.