Bar’ sæbe

Bar’ sæbe – Lavendelsæbe

Jeg har glædet mig som et lille barn til i dag. For i dag er dagen, hvor Pingvinen & Pandaen lancerer sit helt eget sæbevaremærke: Bar’ sæbe. Det var min datter, der fandt på det endelige navn. Og jeg synes, det er supergodt! For det er nemlig lige præcis, hvad det er, varemærket skal stå for – noget helt rent uden alt muligt andet.

I dag frigiver vi den første af en række sæber – Lavendelsæben. Jeg har taget lidt forskud på glæden med et enkelt stykke til mig selv, og den dufter helt vidunderligt og laver det lækreste skum. Og den er supereffektiv.

Bar’ sæbe – Lavendelsæbe er lavet af forsæbet økologisk olivenolie, forsæbet økologisk rapsolie, forsæbet økologisk kokosolie, forsæbet økologisk palmeolie og økologisk æterisk lavendelolie. Dvs. ingen parfume – kun den helt naturlige – økologiske – æteriske lavendelolie.

Og hvad måske er endnu vigtigere: Ingen parabener og andet møg. En helt igennem biologisk nedbrydelig sæbe, som du kan bruge med god – og ren – samvittighed.

God fornøjelse!