Et lys er vel et lys…eller?

Bivokslys i de gamle tinstager

Hvorfor vælge bivokslys? Er det ikke bare noget pjat det der med, hvilken slags levende lys, man skal vælge? Det hedder jo altsammen en romantisk middag i stearinlysets skær. For vi forbinder jo ordet stearinlys med levende lys. Og er alle lys ikke lave af stearin?

Nej, ikke alle lys er lavet af stearin. Heller ikke stearinlys fra IKEA, der betegner deres paraffinlys som stearinlys. Paraffinlys er lavet af paraffin. Stearinlys er lavet af stearin.

Hvorfor ikke bare vælge de billigste?

Det kan du sagtens – hvis du vel at mærke er græsk-katolsk overfor hvilken effekt, dine levende lys har på dine lunger, dine vægge, dine gardiner, dine børn, miljøet, regnskoven og en helt masse andre ting. Og det gælder også stearinlysene.

Hvad er så fordele og ulemper ved de forskellige lys?

Paraffin lys
Hvis du ser en æske lys, der umiddelbart ikke reklamerer med indholdet, er lysene i reglen fremstillet af paraffin. Eksempelvis kagelys.

Fordele:

  • De er billigere – det er nok dybest set det.

Ulemper:

  • De soder meget,  og soden er sort. De sorte sodpartikler hænger i gardinerne, lungerne og på vægge og lofterne.
  • Paraffin er et petroleumsprodukt. Petroleum bliver fremstillet ved raffinering af fossilbrændstoffet råolie.
  • Paraffinlys indeholder kemikalier som bezen og toluen, som kan være være en medvirkende årsag til astma samt være kræftfremkaldende. Benzen og toluen bliver ikke brændt væk, når man tænder lyset, da temperaturen ikke er høj nok. Formaldehyd og naftalin frigives ligeledes i luften, når man brænder et paraffinlys.
  • Sundhedsfaren ved at brænde et enkelt paraffinlys i ny og næ er ikke stor, men når man tænder mange og ofte, skal man nok overveje en anden kilde til hygge.
  • Fremstillingen er paraffinlys er desuden ret forarbejdningstung.

 

Stearinlys
Okay, hvis paraffinlys er så skrækkelige, så er stearinlys vel en god idé. Og her er svaret ja… og så måske nej alligevel.

Fordele:

  • De soder ikke nær så meget som paraffinlys.
  • De har en smuk hvid farve.
  • De er ikke giftige, når de kommer i kontakt med fødevarer.
  • De kan fremstilles som stagelys, bloklys og fyrfadslys

Ulemper:

  • Stearin er fremstillet af fedstoffer fra animalske og vegetabilske kilder. Som oftest er der tale vegetabilsk fedt – måske af hensyn til folks mentale billede af nedsmeltede dyrekadavere. Og vegetabilsk fedt kan jo ikke skade nogen, vel? Eller måske kan det alligevel. For her taler vi om palmeolie.
  • Den konventionelle dyrkning af palmeolie er en af hovedsynderne mht. rydning af regnskov. I Danmark alene importerer vi 150.000 tons palmeolie om året. Det er så ikke det altsammen, der bliver anvendt til stearinlys. Ca. hver 3. vare du køber i supermarkedet indeholder palmeolie.
  • Der antages at være en del svindel med økologiske/konventionelle blandingsprodukter og certificater fra den organisation, der holder øje med produktionen af økologisk palmeolie,  Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO), og det menes, at man kun kan stole på varer, der er certificeret ved at være 100% økologiske. 
  • Palmeolie – konventionel eller økologisk dyrket – fremstilles meget langt fra Danmark. Transporten alene gør, at det aldrig kan blive CO2 neutralt.

 

Hvad så med de svanemærkede stearinlys – der jo også kaldes ecolabel? Tja…  Et svanemærket stearinlys skal blot være fremstillet af mindst 90% fornybare råvarer. De behøver ikke være økologisk produktion, men det kan være det. Og de resterende 10% kan sagtens være lavet af paraffin. Lidt at tænke over.
Så et svanemærke i sig selv er ikke noget at betale penge for – selvom nogen øjensynligt mener det. Jeg har set dem ikke-økologiske til en pris, der er det dobbelte af bivokslys!

Sojalys
Okay, så må sojalys da være et hit!!! Ja da. Men der er såmænd også fordele og ulemper ved dem.

Fordele:

  • Sojalys produceres af sojabønneolie, hvilket jo i princippet er bæredygtigt.
  • Sojalys er efter sigende bedre for astmatikere end almindelige lys, hvis der ikke er tilføjet farve eller duft
  • Der er relativt få, men dog nogle sojalys på markedet, der er produceret af GMO-fri, økologisk produceret soyabønner, hvor der er garanti for, at de ikke kommer fra regnskovsområder. Se efter dem og vær opmærksom på, om der under hvert enkelt produkt står, at de er fremstillet af økologisk sojabønneolie.

Ulemper:

  • Sojabønner er ofte en genmodificeret afgrøde, der i lighed med palmeolie dyrkes i stedet for den fældede regnskov. Danmark importer 1,6 mio. tons soja om året til alt muligt. Sammen med palmeolien og sukkerrørerne er det en af de helt store syndere mht. fældning af regnskov.
  • Sojalys kan alene ikke laves til stagelys eller bloklys, da det er et for blødt materiale. For at fremstille stagelys eller bloklys af sojaolie er det derfor  opblandet med et andet materiale, f.eks. paraffin!
  • Der står ofte i forbindelse med sojalys, at de er CO2 neutrale, da de brænder. Men da størstedelen af sojabønnerne er produceret meget langt herfra, kan de kun være tæt på CO2 neutrale, hvis der er tale om produktion indenfor Danmarks grænser,  – også selvom der reklameres for det.
  • Sojabønneolie forarbejdes ved hjælp af hydrogenisering, således at man laver flerumættede fedtsyrer om til mættede, hvorved fedtstoffet kan støbes til lyst i fast form. Således skal der en del forarbejdning til for at fremstille voksen.
  • De er dyrere end stearin- og paraffinlys og i mange tilfælde også dyrere end bivokslys.

 

Fortvivl endnu ikke, der er stadig håb:

Bivokslys
Lad os her tage ulemperne først – det er hurtigere:

  • De er dyrere end stearin- og paraffinlys
  • De er som ofte gule eller gulbrune medmindre man vil forarbejde voksen, hvilket gør den lidt mindre CO2 venlig.
  • Der kan forekomme farveforskelle i det enkelte lys, da der let kommer lysere pletter ved dypning.

 

Fordele:

  • Det er en fornybar ressource, da der er tale om et biprodukt(!) fra honningproduktion.
  • Bivoks skal ikke transporteres fra den anden ende af kloden, før vi kan anvende det til lys.
  • Lysene brænder langsommere og længere end andre lys.
  • Der er kun begrænset forarbejdning indvolveret, idet voksen kun skal renses for honning og pollenrester, hvilket foregår ved kogning og slyngning.
  • Lysene kan umiddelbart herefter fremstilles af voksen.
  • Lysene soder markant mindre end f.eks. paraffinlys.
  • Som kagelys kan de sættes direkte i kagen, da de ikke indeholder kemi af nogen art.
  • Det er ikke nødvendigt at tilføje andre typer voks/stearin, for at fremstille lysene.
  • De har en let, naturlig duft af honning.
  • Hvide bivokslys kan fremstilles ved naturlig blegning via sol og væde.

Bivokslys er altså Co2 Neutrale, Bæredygtige, meget lidt sodende og ugiftige (man kan spise dem, men smager begrænset godt trodt den dejlige duft af honning)

 

Pingvinen & Pandaens bivokslys er lidt billigere end andre steder, da vi producerer dem selv og således har skåret det fordyrende mellemled fra.