Hvad er problemet med pesticider?

Vi har allesammen hørt, at pesticider er et problem, men hvorfor egentligt? De er jo medvirkende til, at vi kan dyrke landbrugsarealet mere intensivt og dermed blandt andet brødføde verdens befolkning noget nemmere. Og det burde jo være positivt, ikk’?

Hvad er pesticider?
Pesticider er en kemisk eller biologisk substans, som f.eks. en virus, en bakterie, antimikrobe eller disinfektionsmiddel, der kan beskytte det, man ønsker at dyrke på et givent areal. Dvs. hvis man gerne vil dyrke hvede eller andet på en marked, så er man ikke interesseret i, at der er ukrudt, insekter, fisk, fugle, diverse pattedyr, orme, mikrober og andet, der begrænser udbyttet.

Pesticiderne virker ved at udslette, tiltrække, frastøde eller ændre opførslen hos den specifikke skadegiver. Et eksempel er Round Up, der bl.a. anvendes til at slå græs og ukrudt ihjel i haven. Andre pesticider hjælper til at fremavle afgrøder, der opfører sig anderledes, f.eks. hindrer at frugt falder af træerne. Pesticider bliver også brugt til bekæmpning af dyr, således at de ikke skader høsten i bl.a. produktionsforløbet, under transport eller under opbevaring. Eller blot til at sikre, at høsten ikke forgår under opbevaring, dvs. man forlænger den naturlige levetid.

Det er jo så altsammen til vores fordel – så hvorfor brokke sig eller være bekymret?

Pesticiders påvirkning af børns udvikling
Undersøgelser har vist, at hvis børn påvirkes af pesticider i fosterstadiet, så hæmmes udviklingen af hjernen samt hormon- og nervesystem. Derudover har undersøgelser vist, at drengebørns penis er lidt mindre, hvis moderen er udsat for pesticider.

Det er i særdeleshed i den første del af graviditeten, at pesticiderne gør den værste skade, da det er her, at kønsorganerne bliver programmeret, og de er dermed særligt påvirkelige af hormonforstyrrende stoffer.

Skader under udviklingen er irreversible (Den lader vi lige stå lidt).

En undersøgelse af børn i de mindste klasser på en skole i Ecuador, foretaget af Philippe Grandjean, Syddansk Universitet /Harvard School of Public Health, hvor 35% af mødrene havde været udsat for pesticidpåvirkning under graviditeten i kraft af deres arbejde på et rosengartneri, påviste diverse skader. Mødrene blev påvirket gennem huden, når de rørte ved roserne.
Undersøgelsen påviste IQ-målinger, der gennemsnitligt var 5 point lavere, udviklingsforsinkelser på 1½-2 år, motorriske og hukommelsesmæssige påvirkninger samt en forhøjelse af det systolske blodtryk på de da 7-8-årige.

Opsummering af Philippe Grandjeans oplæg “Børn som risikogruppe” på DN’s konference i 2009 “Pesticiderne iblandt os”:
• Hjernen er særligt sårbar for giftvirkning under udviklingen – specielt i fosterstadiet
• Udviklingen af kønsorganerne programmeres tidligt i graviditeten og er påvirkelig af hormonforstyrrende stoffer
• Skader under udviklingen er irreversible
• På langt sigt må forventes nedsat IQ, nedsat fertilitet og øget sygdomsrisiko
• Dokumentationen er utilstrækkelig pga. mangel på prospektive data – og undervurderer formentlig påvirkningen
• Godkendelser og grænseværdier tager ikke hensyn til skader under udviklingen

Læs mere her

Kombinationen af pesticider – den endnu farligere cocktail
Når man tester pesticider og opsætter grænseværdier, så bliver pesticiderne testet enkeltvis.

Der er fastsat grænseværdier for, hvor høje tallene for pesticider må være i et færdigt produkt. Ikke alle er enige i, at de fastsatte grænseværdier er lave nok. I særdelhed ikke, når der er mulighed for tilstedeværelse af flere forskellige pesticider på samme tid, da det kan have en forstærkende virkning.

Da man har opdaget, at antallet af bikolonier, der er gået til grunde, er steget markant, er man begyndt at teste, hvordan pesticiderne påvirker bierne. Både enkeltvis og i kombination. Netop bier er ofte påvirket af flere forskellige typer pesticider.
Richard J. Gill, Oscar Ramos-Rodriguez & Nigel E. Raine, Royal Holloway, University of London har foretaget en videnskabelig undersøgelse af humblebiers påvirkning af pesticider. Humblebier er i kraft af deres størrelse mere resistente overfor pesticider end honningbier, men deres boer er mindre, hvorved man hurtigere kan se effekten af pesticiderne.

Resultatet var, at det enkelte pesticid ydede en stærk påvirkning på bierne således, at der f.eks. ikke blev produceret nær så mange arbejderbier. Påvirkningningen fra en anden pesticid var, at bierne ikke kunne finde hjem til deres bo.
Kombinationen af påvirkninger fra 2 forskellige pesticider var, at der var stor sandsynlighed for, at boet ville gå til grunde.

Nu er det så ikke kun honning- og bivokslysentusiasterne, der har grund til at græde snot. Vi har alle behov for at bier og andre insekter bestøver de afgrøder, som vi dyrker. Ingen bestøvning, ingen mad.
Læs om undersøgelsen på Planet Earth Online

En anden undersøgelse på rotter har vist, at testosteronniveauet falder hos hannerne, når deres mor er udsat for kombinationer af pesticider. Det medførte laver fertilitet og hukommelsesproblemer.

Mennesker og rotter er ret ens mht. hvor påvirkelige de er af hormonforstyrrende stoffer. Et forsøg på mennesker er ikke noget, man ønsker at foretage – særligt ikke, da man først vil kunne se resultat ca. 18 år senere. Og hvem har lyst til at lade deres barn være forsøgsperson?
Generelt er danske mænds sædkvaliteten dog faldende, så måske har vi allerede foretaget forsøgene?

Man har ikke tidligere ønsket at tage højde for den akkumulerede effekt af pesticiderne. Og det konventionelle landbrugs interesseorganisationer vil ikke tage stilling til, om grænseværdierne måske skulle være lavere. De mener, at det er politikernes opgave, og vil anvende de pesticider, de må, sålænge det er tilladt. Derudover mener de heller ikke, at pesticidproblemet er særlig stort.

DTU er nu blevet bevilget 35 millioner til at udrede, hvordan de hormonforstyrrende stoffer virker i kombinationer. Det er dog ikke politikerne i Danmark, men dem i EU, der i givet fald skal tage stilling, da grænseværdierne fastsættes her. Fødevarestyrelsen administrerer blot reglerne, hvorved vi i nogle tilfælde i Danmark fastsætter lidt lavere grænseværdier.

Pesticider og kræft
Der er fundet sammenhæng imellem forekomsten af kræft hos mennesker, der har et højt indhold af pesticider i kroppen, dvs. været ude for en kraftig påvirkning. Især leukemi, bindevævskræft og kræft i bugspytkirtelen. I Danmark har vi, grundet pesticid-lovgivningen, ikke de store problemer med kræft som følge af pesticider anvendt i gartnerier. Men i f.eks. u-landene, hvor man ikke har samme lovgivning, kan man stadig se problemet. I 40’erne og 50’erne gjorde pesticiderne deres indtog. I Danmark resulterede det i en bølge af selvmord, hvilket var årsagen til den indførte lovgivning. Man har dog først i 2007 foretaget en undersøgelse af langtidseffekterne, hvilket fremviste ovennævnte resultat.

Pesticider i grundvandet og vandstrømme
Brugen af pesticider på markerne påvirker vores åer og vandløb. Dette tiltrods for indførelse af bufferzoner, dvs. at markerne kun må dyrkes i en vis afstand fra åer og vandløb. Insekter, der er fiskenes naturlige føde, bliver påvirket direkte på marken og bliver derefter fiskeføde. Hermed bliver fiskene udsat for pesticider.

Også regn medfører, at sprøjtegiftene bliver ledt direkte ned i vandløbene med påvirkning af livet i vandet tilfølge.

Hvis man er glad for at spise fisk og sligt, så skal man nok tage det med i betragtning, inden man sætter tænderne i en ferskvandsfisk.

Grundvandet bliver også påvirket af pesticider. Afhængig af typen af pesticid, så nedbrydes den med større eller mindre hast. Og nogle af dem bliver langsomt vasket ned gennem jordlagene og ned i grundvandet.

I Danmark renser vi ikke grundvandet, inden vi pumper det ud til forbrugerne. Det skyldes, at vi generelt har meget rent grundvand de fleste steder i Danmark. Men flere og flere boringer bliver lukket bl.a. pga. forurening af grundvandsboringerne.

Ofte opdager vi først, at der er problemer med et specifikt pesticid alt for sent. Hvis et pesticid er godkendt, så kan vi godt bruge den, mener bl.a. det konventionelle landbrug. I Danmark har vi jo en restriktiv lovgivning. På samme måde er deres reaktion på lukkede grundvandsboringer. Det er jo gamle pesticider, vi finder der. Dem vi godt ved er farlige nu. Ja, men også nyindførte pesticider finder vi ud af er farlige. Og på et tidspunkt er det måske for sent, hvis vi ikke gør noget alvorligt ved brugen af pesticider generelt.

Ukrudt for nogen – mad for andre
Når man sprøjter med pesticider, er det primært for at komme ukrudt og insekter til livs, som ikke er ønskelige i et bestemt markareal. Man kan eksempelvis sprøjte mod svampe, der kan forringe høsten. Men ofte er pesticider sådan fremstillet, at de ikke kender forskel på skadelige og ikke skadelige svampe. Og de svampe, der ikke er skadelige, kan være den primære ernæringskilde eller bosted for nogle givne insekter.

Når man sprøjter en mark med pesticider, så er det sjældent kun den specifikke mark, der bliver påvirket. Kanten hele vejen rundt, nabomarken, grøftekanten, skovarealer og åen i nærheden bliver også påvirket. I grøftekanterne vokser der mange typer planter, der er at betragte som ukrudt inde på marken. Og planterne her har ofte livsnødvendig nektar at tilbyde insekterne.

Nå ja, skide være med insekterne – de er jo blot irriterende. De stikker, summer og flyver ind i hovedet på os, så det er da fedt at slippe af med dem, kunne man fristes til at tænke. Hvis det altså ikke lige var fordi, fuglene, musene og andre dyr var stærkt afhængige af insekterne for at overleve. Som jo så igen er fødekilde for andre dyr. Men lyden af solsorten kan måske også være noget opreklameret.

En del af os kan dog godt lide honning. Og for at vi kan få honning, så skal bierne jo hente deres føde et sted fra, dvs. hos blomsterne. Og hvis der ingen blomster er, så bliver det noget småt med honningen. Bierne kunne jo selvfølgelig bare hente nektar hos de af os godkendte blomster. Men i naturen er der behov for biodiversitet blandt planterne. En håndfuld typer – eller 100 – er ikke nok.

Ældre mennesker og pesticider
Jo ældre man er, jo mere modtagelig er man for effekten af pesticider. Det skyldes dels, at ældre mennesker nedbryder pesticiderne langsommere i kroppen, dels at ældre mennesker typisk har en højere mængde fedt i kroppen i forhold til muskler. Pesticider foretrækker at lagres i fedtet i kroppen. Derudover har ældre mennesker tyndere hud, hvilket gør det nemmere for pesticiderne at trænge igennem huden. Ældre menneskers hud reagerer derimod ikke særligt hurtigt i form af udslet fra pesticiderne, hvilket ligeledes medfører, at pesticiderne har længere tid til at trænge ind i kroppen.

Hvad kan du gøre?
Du kan gøre noget direkte og indirekte.

Direkte kan du selv begrænse indtaget af pesticider ved at spise økologiske madvarer, når det er muligt, og sørge for at dine børn gør det sammen. Pesticider ophobes i kroppen, hvorfor jeg vil mene, at det ikke kun er kvinder, der er gravide, der behøver at være agtpågivende. Vi ved ikke, hvor lang tid, der går, før de er ude af kroppen igen og evt. vil kunne påvirke den næste generation også.

I din rolle som forbruger har du ligeledes mulighed for at påvirke din omverden og mængden af anvendte pesticider. Køb økologiske varer – og ikke kun økologiske madvarer. Bomuldsproduktionen dækker kun 2,5% af det samlede dyrkningsareal på verdensplan. Men den står for 25% af brugen af pesticider.

Vælg i stedet produkter som hør, hamp og lign. hvor pesticider ikke er nødvendige i dyrkningen eller vælg økologisk bomuld. Udvalget af børnetøj bliver tilstadighed større. Se f.eks. det lækre tøj fra Sture & Lisa

Dyrk selv dine afgrøder, hvor du kan. Dyrk gården, hvor du bor. Dyrk din altankasse. Lån et hjørne af en have, eller lån et hjørne ud!
Og husk, at det kan godt være, at du ikke bruger ret meget Round-Up eller lign., når du gerne vil af med ukrudtet, og at naboen heller ikke gør, men den akkumulerede effekt har betydning for os alle!

 

Det er med bl.a. denne baggrund, at Pingvinen & Pandaen har valgt de varer, som vi har i webshoppen. Hvedepuder og hvedesokker med økologiske hvedekerner og økologisk bomuldsbolster. Betræk til hvedepuder til børn og voksne i økologisk bomuld eller hør. Økologisk børnetøj. Bæredygtige, miljøvenlige bivokslys. Sæbe lavet af forsæbede økologisk olier. Økologiske æteriske olier.