Hvad er sæbe og hvad er vaskemidler?

Brug ægte sæbe til at vaske dine hænder

Indtil for 6 måneder siden havde jeg aldrig tænkt over, at der var forskel på rigtig sæbe og så det, som vi køber i forretningerne, som kaldes sæbe.

Da jeg bevægede mig ud i produktionen af bivokslys, begyndte jeg samtidigt at falde over artikler om sæbe. Artikler, hvor forfatterne gjorde meget ud af at understrege, at der var stor forskel på sæbe og vaskemidler! Øh… Jamen det jeg køber i supermarkedet er vel sæbe, er det ikk’? Der står jo sæbe på papiret og beholderen. Men nej. Det var det så ikke.

Sæbe og vaskemidler ligner hinanden, men hvor sæbe primært er fremstillet af olie og lud, så er vaskemidler fremstillet af lidt olie, lud og en hel masse syntetiske fremstillede stoffer til erstatning for en bl.a. en stor del af olien. Syntetiske stoffer, der ikke er bionedbrydelige og som bliver ledt ud i naturen, når vi bruger sæben.

Første gang jeg overhovedet funderede lidt over det med sæbe var, da jeg læste serien Jordens Børn af Jean M. Auel – du ved, den der starter med bogen Hulebjørnens Klan. En stor del af bøgerne handler om, hvordan Ayla – bøgernes hovedperson – opdager verden og lærer, hvad forskellige elementer i naturen kan. Enten baseret på hendes egne erfaringer eller baseret på opdagelser gjort af mennesker, hun møder. I en af bøgerne vasker Ayla hår ved hjælp af sæberod/sæbeurt(saponaria, hvilket betyder sæbe). Planterødderne indholder saponiner, der ved piskning i vand frembringer skum, der har en mild og dybderensende effekt. I en senere bog i serien møder Ayla et folk, der laver sæbe ved hjælp af olie og (pot)aske. En sæbe, der var meget stærk og koncentreret.

Nu skal man jo ikke basere sin generelle viden alene på, hvad man læser i en roman om fiktive personer, så denne viden alene var ikke nok til kaste det syntetiske vaskemiddel for hundene. Jeg gik derfor igang med at undersøge, hvad der var hvad.

Sæbe historisk set
Sæbe er blevet fremstillet i kortere tid, end man skulle tro. At det skulle have været siden tidernes morgen, som beskrevet i bøgerne af Jean M. Auel kan man betvivle, men hvis vi går tilbage til gallerne, (du ved Asterix og Obelix, der kæmper mod romerne) så var det dem, der så vidt vides begyndte at fremstille sæbe – men de brugte det ikke til vask og sligt, men derimod som pomade.

Sæbefremstilling gennem tiderne har varieret noget, og man har anvendt forskellige teknikker:
Sæbeurt
Pótaske fra sodaurt (der har et højt indhold af kalium- og natriumsalte) i kombination med olie
Lud i kombination med fedtstof

Sæbeurtssæbe bliver stadig fremstillet til rensning af f.eks. gamle møbelstoffer og gobeliner, hvor man ved hjælp af skummet har mulighed for at rense ganske forsigtigt.

Sæbe af asken fra sodaurt kogt med olie fremstilles stadig i Aleppo, hvor man har holdt fast i denne meget gamle tradition. Sodaurten indeholder så høje mængder at natrium- og kaliumsalte, at asken ved høje varmegrader og hårdt arbejde indgår i en kemisk forbindelse med olien. Den basiske sæbe hældes derefter ud på jorden, hvor den renses for overskudsbase ved hjælp af vand. Derefter skæres den størknede sæbe i firkanter, der lægges til lufttørring i 6 måneder.

Princippet med sæbe fremstillet af lud og fedtstof er den samme som Alepposæben. Men når man anvender lud, kan man springe et trin over.
Der findes to typer lud: Natronlud(natriumhydroxid) og kalilud(kaliumhydroxid) .

Natriumhydroxid blev oprindeligt fremstilles af natriumkarbonat og kalkmælk. Natriumkarbonat kan udvindes af asken af brændte strandplanter, der har et højt indhold af natrium. Natriumkarbonat bliver også kaldt soda. Natriumhydroxid bliver typisk anvendt til sæbe i fast form.

Så dybest set handler det om, at man enten lader kaliumhydroxid eller natriumhydroxid indgå i en kemisk reaktion med fedtstoffet. Derved fremkommer en proces, der kalders saponificering eller forsæbning.

Den sæbe, der fremkommer, blev oprindeligt anvendt til alt. Dvs. til kropsvask, tøjvask, hårvask, osv.

Kaliumhydroxid kan udvindes ved – sagt meget simpelt – at blande kaliumkarbonat med læsket kalk og varme det op.
Kaliumkarbonat(pótaske) kan udvindes ved at tage asken fra f.eks. planter, der har et højt indhold af kalium – eksempelvis sodaurt, og sukkerroer. Kaliumhydroxid bliver typisk anvendt til flydende sæbe, der fremstilles ved kogning.

Flydende sæbe begyndte man først at fremstille langt senere. I 1865 patenterede B.J.Johnson flydende sæbe, og i 1898 kom hans firma på markedet med den flydende sæbe Palmolive, der var baseret på forsæbet palmeolie og olivenolie. Det blev en stor succes. Flydende sæbe blev nu udviklet til alle mulige formål, og flere firmaer begyndte at producere det.

Fedtstof
En sæbe har i reglen 2 formål: Sæben skal nedbryde snavs og fedt på huden, hvorefter den skal genfugte/genfedt huden, så den ikke bliver udtørret.

Hvilken type fedtstof man anvender afhænger af temperament og af, hvad man skal bruge sæben til. De har alle forskellige fordele og ulemper. Nogle er mægtig gode til at genfedte/fugte huden, nogle er gode til at give skum, nogle er gode til at give en fastere sæbe, osv, osv.

Glycerin
Når man fremstiller sæbe fremkommer der glycerin, som i kombination med fedtstoffet genfugter huden. I billig sæbe er glycerinen i reglen filtreret fra, så man kan anvende den i dyrere kosmetiske produkter. I naturlig fremstillet sæbe er glycerin bibeholdt i sæben og glycerin kan endda være ekstra tilsat.


Vaskemiddel – historisk set

I forbindelse med Første Verdenskrig var der en mangel på fedtstoffer i Tyskland, hvorfor man påbegyndte den indledende udvikling af vaskemidler, der ikke var baseret på f.eks. olie. Det var dog først i forbindelse med Anden Verdenskrig i USA, at udviklingen virkelig tog fart. Manglen på olie og fedtstoffer i kombination med en militær efterspørgsel på et vaskemiddel, der fungerede i koldt vand og i havvand, påvirkede udviklingen, og i 1946 kom det første kombinationsprodukt på markedet, som bl.a. bestod af tensider.
Tensider er et vaskeaktivt stof, der kan binde til såvel fedt som vand, hvorved vandet kan få fedtet til at gå i opløsning. Men tensider holder ikke op med at virke, når du har anvendt dem til at rense noget – de fortsætter deres virke i vandløb og åer, hvor de nedbryder fedtlaget i cellevæggen hos alger og krebsdyr. Tensiders skadevirkning afhænger af den tid, det tager at nedbryde dem samt om, hvor lang tid det tager at nedbryde det stof, som tensiderne konverteres til ved brug.
Men vi har jo gudskelov spildevandsrensning i Danmark, hvor også en stor del af tensiderne bliver renset ud. Men desværre er det ikke muligt at fjerne dem alle. Og nogle af dem ender i det spildevandsslam, som man f.eks. bruger til at gøde landbrugsmarkerne med, eller de bliver udledt i vandmiljøet. Kun hvis man vælger at brænde spildevandsslammet, forsvinder tensiderne.
Der findes anioniske, kationiske, nonioniske eller amfotere tensider. Ikke alle tensider nedbrydes lige godt, når de ledes gennem kloakken til rensningsanlæggene

Fra Forbrugerkemi.dk
Ikke alle tensider nedbrydes lige godt, når de ledes gennem kloakken til rensningsanlæggene. I vaskemidler, som sælges i EU, skal alle tensider kunne nedbrydes i naturen, hvis der er ilt tilstede. Men loven stiller ikke krav om, at de skal kunne nedbrydes, hvis der ikke er ilt. Svanen sikrer, at tensider også kan nedbrydes i naturen, når der er ilt-frie forhold. Og Blomsten sørger for at minimere mængden af dem, der ikke nedbrydes, når der ikke er ilt. På dette punkt stiller Svanen altså skrappere krav end Blomsten.

Tensiderne er f.eks.:

  • Alkylfenoletoxylater (APEO) og alkylfenolderivat (APD), som kan føre til dannelsen af stoffer, der ikke kan nedbrydes i naturen. Nogle af stofferne i stofgrupperne er giftige for vandlevende organismer, andre er svært nedbrydelige eller nedbrydes til stoffer, som mistænkes for at have hormonlignende effekt. Ingen af stofferne må være i Svanemærkede vaskemidler. Blomsten stiller ikke specifikke krav til stofferne, udover dem, som gælder for alle stoffer.
  • LAS kan kun nedbrydes i vandmiljøet, hvis der er ilt tilstede og derfor ikke er tilladt i svanemærkede vaskemidler. Blomsten stiller ikke specifikke krav til gruppen af LAS’er, udover dem som gælder for alle stoffer.

Vaskemidler, der anvendes til rengøring af f.eks. tøj indeholder i reglen også optisk vidt, kalkbindere, blegemidler og konserveringsmidler.
Derudover indeholder de ofte de såkaldte kompleksbindere, der kan meget af det samme som kalkbindere, der nedsætter hårdheden i vandet, men derudover kan de også opløse snavs og styre ph-værdien. Men udover at binde kalk og snavs, kan de også binde tungmetaller, der dermed bliver skyllet ud med spildevandet. Derudover er mange af dem svært nedbrydelige.

Nogle af de konserveringsmidler, der bliver anvendt i flydende vaskemiddel til personlig pleje og kosmetik indeholder parabener. Det gør de for at begrænse bakterievæksten.
Man tilstræber i flydende vaskemiddel til personlig pleje (kaldet sæbe) at have en så lav ph-værdi som muligt, der nærmer sig hudens egen. Men den lavere ph-værdi medfører ligeledes at der er større risiko for bakterie- og svampetilvækst i produktet. Derfor er konserveringsmiddel en nødvendighed, og det er så her parabenerne kommer ind i billedet.

Der er 6 forskellige parabener:
Methylparaben, Ethylparaben, Propylparaben, Butylparaben, Isopropylparaben og Isobutylparaben.
Methylparaben og Ethylparaben regnes for relativt ufarlige hvorimod de 4 andre kan diskuteres. Parabener menes, at være hormonforstyrrendeer, og de er blevet nævnt i forbindelse med brystcancer, omend det ikke har været muligt at dokumentere en direkte sammenhæng.

Nedbrydningstiden varierer for de forskellige parabener og svinger mellem 2-7 dage i spildevandet. Man har ikke kunne påvise et større miljømæssigt problem i forhold til vandmiljøet.

Listen er lang over alle de mulige tilsætningsstoffer, der bliver tilsat vaskemidlerne. Det du skal afgøre med dig selv er, hvad der påvirker dig og dine, og hvad der påvirker dine omgivelser så som vandmiljø og landbrug.

Pingvinen & Pandaen producerer og sælger allerede en fast, naturlig sæbe, der er lavet af forsæbede økologiske olie og økologisk, æterisk lavendelolie. Du kan læse mere om vores sæbeproduktion her på bloggen.

I næste uge kan du også købe flydende sæbe – ligeledes udelukkende baseret på økologiske olier.

Bar' sæbe - lavendelsæbe

Bar’ sæbe – Lavendelsæbe