Nu med glastag

Drivhuset står næsten færdig, og solens allersidste stråler slikker taget. Nu mangler der kun ganske få stykker glas 🙂

Og enhver ved, at når man har et glastag, så må man kaste med sten… eller noget. Jeg har fået drivhus. Eller rettere: det står der snart. Og jeg glæder mig ganske enormt til at tage det i brug. Ja, jeg ved godt, at det er ret sent på sæsonen, og jeg ikke når at få lavet mine egne planter. Men jeg håber, at jeg kan finde f.eks. nogle tomat og agurkeplanter billigt, så jeg kan få lidt glæde af det i år.
Drivhuset er brugt og med rigtig glas. Og selvom det ikke er det orangeri lavet i træ, der har været min drøm, siden jeg var lille, så er det lige nu det smukkeste, lille hus, jeg kan forestille mig!

Sidste år fik jeg køkkenhave. Jeg har haft det før oppe i sommerhuset, men den led en krank skæbne, da min bror fik den jævnet med en buskrydder. Det med hvad, der er hvad inden for planteverdenen, er ikke hans stærke side.

Jeg har altid ønsket mig en køkkenhave. Her i haven i Malmø startede vi med en rund en af slagsen. Det så morderlig fint ud, men det var ikke særlig praktisk. Og så her sidste år fik vi gravet to store stykker jord op på begge sider af huset. Med kartofler, salat og gulerødder. Ærter, rødbeder, squash, tomater, agurker og majs. Og ikke mindst krydderurter. Og hvidløg. Det var et kæmpe arbejde. Men hvor var det dejligt at se det vokse op.

Bl.a. agurker, tomater, squash og peberfrugter blev sået som frø i beholdere i vindueskarmen, og vi kunne gå og se dem vokse op. Fra den første lille, bitte spire til hele planter, der skulle pottes om og vokse videre, indtil den dag kom, hvor køkkenhaven var gravet færdig og planterne var store nok. Jeg plantede, trak linier og snore. Jeg svedte og glædede mig. Og da jeg var færdig med at plante, kom der en gang mega slagregn, der planede en stor del af planterne 🙁

Men nogle af dem overlevede, og det var en stor glæde at kunne gå ud og hente sine egne grøntsager. Uden at de skulle transporteres fra den anden ende af kloden. Og uden at de var fuldkommen smagsforladte som mange købegrøntsager desværre er.

Frilandsagurker og frilandstomater skulle jeg dyrke. Min mor sagde altid, at de smagte bedst. Og måske hun havde ret. Men tror egentligt, at det hun mente var, at det var agurker og tomater, der ikke blev presset til at vokse alt for hurtigt på forkerte tidspunkter af året. Hvor tomaterne fik deres rødme fra solen lige indtil, de blev sat på bordet. For hun var meget stærk i tomat. Æg- og tomatmadder var en skøn delikatesse om sommeren. Jeg elsker dem også.

Tilbage fra sidste år har jeg krydderurterne. De er fantastiske. Mynte, citronmelisse, oregano, timian, estragon, purløg, m.m. . Og jeg har også min mors rabarber, som min søster tog et stykke af for mig, da vi skulle rydde hendes bo. Den vokser og trives. Og jeg tænkte meget på dem begge, da jeg lavede den mest vidunderlig røde rabarbergrød for nogle uger siden. Dessert til flere dage. Lige fra haven og uden brug af anti-oxalsyre, for vinrabarber er ikke nær så slemt ved tænderne, som almindelig rabarber. Hvis du kender nogen, der har en vinrabarber – det er den med helt røde stængler og rød kerne – så spørg, om du ikke må få et stykke af roden. Det kan sagtens klare at blive delt og vokse videre.

Og i år tørrer jeg krydderurter. Og her dufter vidunderligt af mynte og citronmelisse.

Min datter syntes, at det var synd for mig, at jeg ikke havde fået gjort noget ved køkkenhaven i år pga. udefrakommende omstændigheder, så til min fødselsdag forærede hun mig økologiske frø til at så gulerødder og salat. For det var ikke for sent endnu med dem. Og de spirrer. Og jeg glæder mig. Meget. Og jeg har sat forvandede ærter i toiletruller med jord, som skal ind og stå i drivhuset i stedet for køkkenvindueskarmen. Her skal de blive til små planter, inden de kommer i ud i haven. Det kan jeg også nå. Og persille skal sås.

I år bliver det ikke til kartofler, pastinak, osv. Det bliver kun i det små. Men hvis man nu kunne dyrke en stor del af sin egen mad, så ville man kunne medvirke til at begrænse CO2 udslippet. Man kunne dyrke bæredygtigt og slippe for sprøjtegiftene. Og man ville måske have råd til at udelukkende at købe økologisk kød fra grise med krølle på halen og køer, der kommer på græs.

Find lidt inspiration til at dyrke i din vindueskarm hos Persilles hjemmedyrk på facebook eller hendes hjemmeside her,  eller læs denne artikel om at dyrke grøntsager i sin egen baggård.

Måske du så også har råd til at købe noget af det super lækre økologisk børnetøj fra Sture & Lisa til dine børn og børnebørn, eller måske du kunne få råd til at købe bæredygtige, sunde bivokslys, så du begrænser kemikalierne i din stue og dine lunger og ikke bidrager til nedhugningen af regnskoven.

Økologi og bæredygtighed er dyrt – jeg prøver at gøre det lidt billigere 🙂

Og nu vil jeg gå ud og se, hvor langt mit drivhus er kommet…. glæder mig, glæder mig, glæder mig!