Øh.. en hvedepude? Hvad er det?

Hvedepude med petrolblåt hørbetræk

“Prøv med en hvedepude!” Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har sagt det i de seneste år, når folk har haft ondt det ene eller det andet sted. Og jeg er som oftest blevet mødt af et spørgende udtryk eller et direkte “Hvad er det?”
Så gik jeg igang med at fortælle – og dengang var jeg ikke engang selv klar over, hvor meget man kan bruge en hvedepude til.

Jeg blev selv præsenteret for hvedepuder af en kollega, da jeg havde vanvittig ondt i min nakke, skuldre og ryg. Jeg var blevet helt stiv i skroget af at prøve at holde smerterne borte ved at spænde imod. Skuldre og nakke var een stor infiltration. Og da jeg er arveligt belastet af en scoliose imellem skulderbladene, sad smerterne også der. Hovedpine var selvsagt en daglig gæst. Så jeg drømte om kiropraktorer, fysioterapeuter og piller i meget store mængder for at få smerterne til at gå bort.

Jeg fandt frem til en forretning, der solgte hvedepuder. Og selvom den var dyr, købte jeg den. Det hjalp umiddelbart på smerterne, så jeg kunne holde dagene ud.

Vejen til kiropraktoren var dog uundgåelig at betræde. Jeg havde ikke fået gjort noget ved min ryg i 7 år på det tidspunkt, så jeg var nærmest at betragte som én stor infiltration. 6 behandlinger og langt flere gåture indlagt i kalenderen krydret med freeze-gel indsmurt på ryggen om aftenen hjalp på problemerne henover sommerferien. Jeg fik det langt bedre.

Men ligeså snart jeg sad og arbejdede foran skærmen igen, vendte problemerne og smerterne tilbage. Og mit første instinkt sagde “Piller!” Og mange af dem. Hurtigt! Men jeg huskede gudskelov på hvedepuden. Ind i mikroovnen og henover skuldrene. Langsomt begyndte min skuldre at finde et mere vandret leje, og jeg kunne begynde at bevæge nakken igen. Knas og brag lød ikke kun inde i mit hoved, da jeg begyndte at lave min øvelser. Smerterne var på retur og havde ikke sat sig imellem skulderbladene 🙂

En hvedepude er ikke en erstatning for en nødvendig behandling hos en fysioterapeut, en kiropraktor, en gåtur eller anden motion. Men en hvedepude kan opvarme dine infiltrationer, så du har mulighed for at holde dem i ave og bløde musklerne op, så du kan lave de øvelser, som du sikkert har fået at vide, at du skal lave. Og den kan begrænse dit behov for piller. Og måske allerbedst: Du kan måske – som jeg – forhindre, at infiltrationerne breder sig fra nakke og skuldre til resten af ryggen.

Pingvinen & Pandaens lange hvedepude er opdelt i 18 rum, hvilket får den til at fordele sig jævnt henover skuldre og nakke. Den er syet af økologisk bomuld med et indhold af økologiske hvedekerner fra Bornholms Valsemølle. Betræk til hvedepuderne er i pesticidfrit hør eller økologisk bomuld.

HvedekernerHvorfor hvedekerner?
Det smarte ved hvedekerner er, at de indeholder en ret stor mængde væde. Væden kan varmes eller køles afhængig af behov. Og det er den kernetype, der egner sig bedst til netop dette. Derudover, så er det muligt at genfugte hvedekerner ved enten sprøjte dem med vand fra en sprayflaske eller ved at stille et 3/4 fyldt glas vand ind i mikroovnen sammen med puden, når man varmer den.

Hvedepuder og gravide
Som gravid kan man godt føle, at kroppen bliver belastet udover det sædvanlige. Nogle får smerter i bækkenet allerede tidligt i graviditeten. Andre får smerter over lænden af vægten fra den store mave. Og smerterne fra veer og plukveer er uundgåelige, når tiden nærmer sig. Piller er dog sjældent en særlig god løsning. Og man kan ikke ligge i et karbad hele dagen.

En hvedepude kan virke smertelindrende for mange. Både som varm og som kold – prøv dig frem.

Hvedepuder som kuldekilde
Hvad jeg ikke var klar over tidligere er, at en hvedepude, der har været i fryseren, er genial, hvis man har nældefeber, er blevet solskoldet, eller hvis man af en eller anden grund har brug for kølende behandling på huden.

Jeg har selv lidt af nældefeber de sidste snart 3 år, så jeg indtager antihistamin hver dag. Men med mellemrum er det desværre ikke nok, og jeg får nældefeber alligevel. Det angrebne område klør ganske forfærdeligt, bliver hævet og man kan se, hvad der ligner heftige myggestik dukke op på huden. Og det er ikke særlig fedt at skulle tage en ekstra dosis antihistamin. Eller hvis man allerede har doblet op på antihistaminen, så at skulle kaste sig ud i binyrebarkhormon for at tage kløen.

Problemet med nældefeber er, at hvis man først begynder at klø på det, så bliver det kun værre. Og værre. Og værre. Det er så her, hvedepuden kommer ind i billedet: En hvedepude, der har ligget i fryseren i minimum 30 minutter kan lægges på huden og give øjeblikkelig lindring. Lindring nok til, at man kan begynde at tænke på noget andet end at klø igen. Lindring nok til, at man kan falde i søvn og vågne og have det bedre, fordi man IKKE gik fuldkommen amok.

Og her i denne utroligt dejlige og meget, meget varme sommer, har det været skønt at kunne køle sig med en hvedepude i f.eks. nakken eller knæhaserne, når heden føltes en tand for meget.

En hvedepude i meditationspude størrelsen kan også fungere fint som en hovedpinefjerner. Læg den henover pande og øjne – evt. med lidt æterisk olie – og mærk hovedpinen lette. Eller hvis man har fået lavet en øjenlågsoperation, så er en kold hvedepude altså en hel del mere behagelig end en pose frosne ærter.

Børn og hvedepuder
Børn i alle aldre er ofte meget glade for hvedepuder. De kan rigtig godt lide at kramme puderne, der føles bløde og rare og har en lille smule tynge, som man kan putte med. Dit barns sanseapparat er i hopla, hænderne krammer en hvedepude.

Og man kan varme eller køle puden efter behov, så den kan virke smertelindrende for børn, der f.eks. har mavesmerter eller som er blevet solskoldede. Og det er rart for barnet, at det er en velkendt ven, der hjælper på ubehaget.
Pingvinen & Pandaens børnebetræk, Mariehønen, Pingvinen, Uglen og Pandaen, er alle lavet udelukkende i økologisk bomuld, der sikrer, at dit barn ikke får pesticider og andet møg tæt på kroppen. De er derfor også sikre at nulre og sutte på. Og børnene er vilde med at kigge på de store øjne og hive i fødder, arme og øre.
Den mellemste hvedepude, som passer til, er naturligvis også lavet af økologisk bomuld med økologiske hvedekerner inden i.

Vilhelmine med ugle

Vilhelmine med ugle