Hvorfor Pingvinen & Pandaen?

Med mor og bror på Frilandsmuseet – det er mig, der er på vej ind til grisene

Med en baggrund som udvikler og senere teamleder og projektleder kan det umiddelbart synes at være ret stort spring at kaste sig ud i et projekt med en webshop med primært økologiske og bæredygtige varer. Men som med så meget andet, så startede det med et æg. I dette tilfælde mange æg. Burhønseæg for at være mere specifik.

Hele problematikken mht. burhøns er jo en meget gammel historie. Når vi kørte i sommerhus, skulle vi altid stoppe hos fru Nørgaard, og her købte min mor æg. Klinkeæg havde Fru Nørgaard også. Dvs. de æg, der så lidt anderledes ud. De kunne være lidt mere aflange, tyndskallede eller lign. Og dem kunne man ikke sælge. Men da det jo var indholdet, der talte – som det jo altid er – så købte min mor dem glad og gerne. Og en af os børn sad med bakken med de 30 æg forsigtigt balancerende på skødet og forsøgte at passe på, at hunden ikke hoppede på dem, imens den tungt lastede bil fandt vej videre mod Gilleleje.

toplastetbil

+ en bakke æg, 3 børn og hund, er min mor her ankommet til sommerhuset, hvor vores mormor og morfar ventede

Hjemme i Lyngby begyndte min mor at købe skrabeæg i stedet for buræg, da de kom frem. For dengang mente man, at det da i det mindste var bedre.
Langt senere kom der økologiske æg på markedet. Økologi-ordet tog over fra order Biodynamisk. Og biodynamisk havde man egentlig kun let foragt for. Det var noget pjat – sådan noget med hønsestrik og lilla bleer. Så de økologiske æg fik ikke umiddelbart noget let start i livet i det Nissenske hjem. Og min mor fortsatte med skrabeæggene. De var jo fritgående. Og det var dyrevelfærden, det kom an på. Som med de glade grise. Grise skulle have krølle på halen. Det kød købte hun også gerne. Og selvom vi ikke kom fra landet, vidste vi børn jo godt, hvor mælken kom fra. Og æggene. Og kødet. Også selvom vi ikke bestandigt var på bondegårdsbesøg. Men Frilandsmuseet blev til gengæld besøgt ofte.

Indtil der begyndte at komme noget frem om dyrevelfærd, og at de der fritgående høns vist ikke havde det så godt alligevel. Og at de faktisk ikke var så fritgående, de skrabehøns. De gik bare rundt i gigantiske lader og trampede på hinanden. De kom ikke ud, som hønsene hos Fru Nørgaard. Som da var død og borte. Hendes hus revet ned, og en ny stalddørssælger var fundet.

Og så var gode æg dyre. Og det er de økologiske jo.

Min mor gik over til økologiske æg. Og det gjorde jeg også. Og skam forbyde, hvis nogen kom eller kommer hjem med en bakke æg, der ikke er økologiske her i huset!! Hvis jeg ikke har råd til, at æggene er økologiske, og jeg dermed er sikret, at de har haft et anstændigt liv, så underlader jeg at købe æg. Slut.

Og den indstilling har jeg egentligt levet fint med i mange år. Altså, at det med økologi skulle handle om dyrevelfærd. Jeg var lidt ligeglad med, om min gulerødder og kartofler var økologiske. Nogle gange havde jeg det i haven, men eller har jeg glad og gerne købt helt almindelige konventionelle grøntsager i supermarkedet. Og jeg har haft det fint med det. Det var jo kun mig selv og min familie, det handlede om. Ikke dyrene.

Godt nok har jeg prøvet at undgå grøntsagerne fra Holland, da de ikke smager af noget. Men de økologiske grøntsager så ofte langt mere miserable ud. Og de var markant dyrere. Og hvis jeg købte dem, så følte jeg mig nærmest hellig.

Indtil jeg begyndte at lære noget om pesticider. Om hvordan pesticider har en såvel direkte som inddirekte virkning på hele verden. På dig, på mig, på vore børn, på vores klode og på dyrene, der lever i den.
Hvordan pesticider påvirker vores børns hjernes udvikling.
Hvordan hormoner i kødet fra dyr påvirker vores børns alt for tidlige udvikling.
Hvordan overdreven brug af penicillin skaber resistente bakterier, der slår os ihjel, hvis vi er uheldige.
Hvordan dødeligheden blandt bier er enorm, fordi de dør af bla. den sprøjtegift man bruger, for at optimere dyrkning af alt muligt.
Hvordan vores grundvand forurenes af sprøjtegifte fra marker. Fordi de grænseværdier, som man tillod bare var alt for høje.
Hvordan vi køber mad langt væk herfra, selvom der er danske alternativer. Økologiske sukkerrørsukker bliver transporteret over enorme afstande i stedet for at købe dansk sukker fra sukkerroer.

Dybest set så er jagten på mammon årsag til – med mange politikeres hjælp – at slå kloden ihjel – og med den os.

Og verden ser bort fra det og koncentrerer sig om, at vi ikke må ryge. For det kan vi jo dø af. Og man forbyder, at folk ryger alle mulige og umulige steder. Men man gør ikke noget seriøst ved  udstødningen fra dieseltog og biler, der i langt højere grad forurener atmosfæren.

Derfor er det alligevel vigtigt, at vi også tænker på økologi, når det drejer sig om mad og tøj. For det drejer sig ikke mere bare om dyrevelfærd, men et eller andet sted om vores egen overlevelse som art. Og pesticiderne påvirker os og vore børn, når vi spiser, når vi har tøj på, når vi køber lys, når vi vasker os og på alle mulige andre måder i vores dagligdag. Og da politikerne ikke gør sådan forfærdelig meget ved det, er vi nødt til at gøre noget ved det selv. Begynde i det små.

Jeg har ikke råd til udelukkende at købe økologisk mad – det er for dyrt for min økonomi. Jeg har heller ikke råd til at kun iklæde mig tøj, som jeg ved ikke har været udsat for kemi og forskellige sprøjtegifte. Men nogle steder må man tage nogle valg. Hvad kan man gøre selv? Hvad kan jeg gøre? Hvad kan du gøre?

Min webshop er en start i det små. Der vil komme flere og flere produkter på i takt med, at jeg finder dem eller udvikler dem. På bloggen her, kan du læse om tankerne bag valgene – og andre ting. Mere uddybende tanker om ovenstående og om ting fra mit liv.