VORES MÅL

Økologi og sund fornuft

– for sund fornuft er ikke altid økologisk.

HVORFOR

Idéen om Pingvinen & Pandaen tog sit udgangspunkt i 2010, hvor jeg første gang blev præsenteret for en hvedepude. Jeg havde smerter i skuldre og nakke, og en kollega på min skånske arbejdsplads fortalte mig om hvedepuder. Jeg tænkte egentlig mest på smertestillende piller og kiropraktor på det tidspunkt. Efter et stykke tid lykkedes det mig at finde et sted, hvor jeg kunne købe en hvedepude. Den var super lækker og kostede en prioritet i huset. Men prøves skulle den, og jeg har ikke fortrudt.

Efterfølgende har jeg adskillelige gange fortalt andre i Danmark om hvedepuder. Ingen har kendt til dem. Jeg satte mig derfor for at finde ud af, OM man overhovedet kunne købe hvedepuder i Danmark. Og det kunne man. På nettet endda. Men kendskabet til dem var ikke særligt stort. Og de var heller ikke altid særlig spændende at se på.

Hvedepuderne blev så også til udvikling af hvedesokker, der er skønne at tage på en kold efterårs- eller vinterdag. De findes i en almindelig udgave til de fleste og en special udgave til folk med hævede fødder.

HVORDAN

Jeg er i de senere år blevet mere og mere økologisk bevist. Og bevist om bæredygtighed. Når jeg har råd, så er det altid de økologiske varer, jeg vælger. Eller de bæredygtige. Eller FairTrade varer. GOTS certificerede varer. Men det med pengene viser sig ofte at være et problem.

Varer, der er økologiske, bæredygtige, Fairtrade mærkede eller GOTS certificerede koster ofte en frygtelig masse penge. Så selvom viljen er der, så er pengepungen ikke altid spækket, så den kan klare det.

Derfor er prissætningen på Pingvinen & Pandaen’s website baseret på, at det så vidt muligt, skal kunne lade sig gøre at købe lækre varer, der er til at betale. Derfor er vores hånddyppede bivokslys også langt billigere, end andre steder. Også selvom bivoks det seneste år er steget astronomisk, så kæmper vi hårdt for at holde priserne nede, så flere får glæden af de dejlige lys og ikke behøver belaste naturen ved at købe stearin- eller paraffinlys.

VARER

Ikke alle varer behøver at være økologiske. Hør fremstilles f.eks. uden brug af pesticider og andre sprøjtemidler. Hør er derfor ikke nødvendigvis økologisk mærket. Det er det blot fra naturen.
Det er dog ikke altid muligt at få de varer, man gerne vil have, så nogle gange må man gå på kompromis. Eksempelvis sælger Pingvinen & Pandaen et hørbetræk, der er blandet med viskose. Kvaliteten er super lækker, og viscose, der fremstilles af træ, kan også betragtes som bæredygtigt. Men det kan ikke være økologisk.

Nogle af de varer, du finder på Pingvinen & Pandaen, er hverken bæredygtige eller økologiske. Men de er vældig praktiske, kan genanvendes og har ikke en økologisk/bæredygtig modkandidat. Derfor indgår de også som en naturlig del af vort sortiment.

Børnetøjet fra Sture & Lisa er dog såvel, øokologisk samt GOTS- og Fairtrade cetificeret.

SPØRGSMÅL – TVIVL – ELLER VIL DU BARE VIDE MERE?

KONTAKT OS

Skriv til os på info@pingvinenogpandaen.dk
Ring til os på +45 31 44 18 12
Følg os på Facebook og Instagram